Affektiv afstemning
Hej bloggen!
Emnet i dag vil handle om selvets udvikling og affektiv afstemning, som er et begreb fra Daniel Stern.
Hvem er Daniel Stern?
Daniel Stern er født i New York i 1934-2012. Han var professor i psykologi på universitetet i Geneve og havde stor indflydelse på udviklingspsykologi. Stern kombinerede psykoanalyse og moderne spædbarnsforskning, dvs. både human-og naturvidenskab. Han var særligt optaget af selvets udvikling ved spædbørn. For at finde mere information om Sterns teorier om spædbørn, relationer og udvikling, kan man læse hans egne bøger herunder "Barnets interpersonelle univers", "Et spædbarns dagbog" og "Moderskabskonstellationen"
Stern snakker om selvets udvikling/lagkagemodellen
Daniel Stern beskriver 5 forskellige lag, som ikke skal opfattes som stadier men som oplevelsesmåder, som hele tiden udvikles, ved at der kommer nye erfaringer til. Her er det vigtigt at huske at udviklingstrinene ikke erstatter hinanden, men eksisterer side om side.
Det første lag er det gryende selv, og er til stede fra fødslen. Stern mener, at der er en grundlæggende fornemmelse af sig selv til stede helt fra start. Det spæde barn er i stand til at være opmærksom på sine omgivelser og til at kommunikere ved hjælp af bevægelser, øjenkontakt og lyde.
Oplevelser af et kerneselv findes i de første måneder, hvor barnet ser sig selv som centrum for oplevelser og som aktiv deltager i kontakt og samspil med sine omgivelser. Det centrale er her, at kunne indgå i dialog med en anden person, at kunne svare og modtage svar.
Det intersubjektive selv er til stede fra barnet er 9 mdr. gammelt. Her indgår basale oplevelser af, at være "en psyke, og at andre mennesker også har en psyke". Det ligger mærke til hvordan andre reagerer, og bliver optaget af at dele erfaringer med andre. Barnet bliver klar over at det har sin egen oplevelse af verden og andre har deres.
Det verbale selv er til stede når de første ord opstår, fra barnet er ca. 18 mdr. gammelt. Ordene giver adgang til en ny oplevelsesverden. Barnet bliver mere selvstændigt ved at udtrykke sine behov og er ikke så afhængig af, at andre kan læse deres behov. Barnet kan påvirke sine samspilspartnere med ord og dele sine egne oplevelser.
Det narrative selv, ses fra ca. 3 års alderen. Her begynder barnet at skabe små historier om sig selv i samspil med de nære voksne og kan skabe mere sammenhængende selvoplevelse på tværs af forskellige erfaringer.
Hvad er affektiv afstemning:
”Affektiv” betyder ”følelsesmæssig”, og affektiv afstemning er, når omsorgspersonerne igennem ansigtsduetter spejler barnets signaler om følelser ved i ansigtsmimik, håndbevægelser, kropssprog eller lyde at udtrykke samme følelser, stemninger og dynamik, som barnet synes at formidle - måske bare med andre midler. Den følelsesmæssige afstemning er også med til at udvikle empati hos barnet.
Hvorfor er affektiv afstemning vigtig:
Den affektive afstemning er vigtig, i relationen til alle børn, unge og voksne borger. I en af afstemmende relation vil barnet, den unge eller voksne borger få hjælp til at strukturere sine følelser og lære at nuancere og mestre svære følelser (sorg, misundelse, vrede), og i det lange løb lærer selv at sætte ord på dem. Men I skal huske at afstemningen ikke betyder accept af, at et barn eller en ung fx eksploderer af vrede og er voldelig. Her vil afstemningen ligge i en eftersnak, hvor barnet, den unge eller den voksne borger får støtte til at forstå egne reaktioner.
Hvad sker der hvis barnet ikke afstemmes?
Hvis at forældrene ikke kan tolke barnet eller ikke kan give udtryk for lignende følelser, kan der ske en uhensigtsmæssig indlæring ved barnet, hvilket kan påvirke den senere opdragelse. Derudover kan det også påvirke en negativt senere i livet i forhold til manglende empati og besvær med relationer.
Dokumentar:
I kan enten vælge et se hele dokumentaren, eller bare de første 11-12 min.
I dokumentaren følger vi 3 forskellige alders grupper. Børn som er 6-8 måneder gamle, børn som er knap 2 år og børn op 6-7 år. Vi har valgt at tage udgangspunkt i børnene på 6-8 måneder. Forsøget går ud på at barnet skal i sidde i stol og moderen skal sidde overfor. Når lampen lyser skal moderen være helt tom i ansigtet og bare sidde og kigge på barnet uden noget mimik. Der går ikke mange minutter før barnet begynder at blive ulykkelig, og efter barnet har været ulykkelig lidt tid, slukkes pæren og moderen må nu give barnet sin opmærksomhed igen.
Denne dokumentar viser virkelig hvor vigtig det er for alle børn, men især de spædbørn, at få alt den opmærksomhed og kærlighed. Det er vigtigt da at det danner grundlag for udviklingen af selvet, og påvirker en igennem resten af livet.
Tak fordi i ville læse med!
Mange hilsner fra Louise, Rasmus, Chandra, Malene og Camilla
PS i næste uge vil der ingen indlæg komme, der holder vi efterårsferie
Kommentarer
Send en kommentar