Køn

Subjektivering:

Judith Butlers mener at vi fødes som individer og dermed er køn ikke noget, der er, men derimod noget der gøres.

I denne optik forstås den enkelte person ikke som én, der på forhånd har et ‘jeg’, som personen bringer ind i verden, men at dette ‘jeg’ netop skabes gennem subjektiveringsprocesser.  Køn, er noget der gøres i samspil med det enkelte individ og omverdenen.  Hun mener at vi kulturelt pålægger kønnet flere forskelle end der er. 

For at blive til noget gennemgår individet nogle subjektiveringsprocesser. Personen afkoder de forventninger der er til dem. Hvis barnet fx afkoder sine forældre og gør som forældrene vil have, så bliver det forældrenes præferencer. Men man vil ikke altid acceptere det, man kan også afvise den forventning der er.
Nogle gange skal de professionelle (pædagogen), også tilbyde andre præferencer end det "normale". På den måde kan pædagogen faciliteter, at børnene udfordres lidt. Dog skal barnet selv have valget; vil vedkommende prøve noget nyt eller gøre det sædvanlige. Det kunne for eksempel være at nogle piger blev tilbudt at lege med action figurer/tumle aktiviteter, men samtidig kunne de også vælge at lege med dukker og perler i krearummet. Noget som kunne have påvirkning på barnets valg , er for eksempel hvem der åbner krearummet - er det en mandlig eller kvindelig pædagog. Hvis det er en kvindelig, vil der være en tendens til at pigerne går med.

Kigges vi på arbejdsfordelingen i praksis, er den også præget af køn. Det ses tit at kvinderne laver de praktiske opgaver indenfor imens mændene ofte ordner det praktiske udenfor.

Diskurs/diskursanalyse: 

Diskurs er et begreb der dækker over hvordan man taler, tolker, opfatter og handler på ud fra et givent tidspunkt og et givent sted. Diskurser er altså et udtryk for hvilke tanker der er dominerende, og hvad der opfattes som naturligt og muligt. En diskurs kan opbygges af alle former for kommunikation, og er i konstant udvikling, hvor den kan ændres i mødet med modstridende diskurser.  Funktionen af diskurser er at man skaber en ramme for hvad der kan tales om, og hvordan emnet sættes i tale på. Fx vil en pædagog med en dominerende biologisk kønsdiskurs se drenge og piger som modsætninger, med hver deres karakteristika. Her ville drenge typisk ses som mere vild og ukoncentreret i et kreativt rum, mens piger ville ses som stille og omhyggelige.  Det kan være meget interessant analysere på diskurser for at se på hvilke forståelsesrammer vores ord skaber, da rammerne er bestemmende for vores handlemuligheder. Som pædagog er det også vigtigt at reflektere over egne diskurser og analysere på hvordan diskurserne skaber virkelighed.

Performativitet: 

Begrebet Performativitet defineres igennem din adfærd såsom påklædning, adfærd etc. Køn er ikke noget, der er men derimod noget der gøres. Da vi har en opfattelse om vores eget køn har vi også særlige præferencer der kan ses i vores adfærd. Performativitet skabes ikke i enkle handlinger men fungerer fordi børnene møder lignende kønsnormer i andre sammenhæng.

Ser vi på følgende case: 

”Der har vi tænkt meget igennem, i forhold til rummene og indretningen i forhold til piger og drenge, hvor vi har lavet et decideret pigerum. Selvfølgelig er drengene velkomne i det, men også så har vi et puderum, det er for begge, og så har vi også et legorum, bilrum, som er mest drengene” […] ”Jamen da vi snakkede om - i tidernes morgen - var det sidste år? Jeg var ikke så meget med i planlægningen, jeg var på noget andet. Men jeg synes jeg kan huske at vi snakkede om at tilgodese netop det pigerne har behov for. Den der fordybelse i mor og far og børn og hund og hvad nu der er. Og drengene, tilgodeses det de har behov for i forhold til at bygge og til at... lege med biler og bygge også der og sådan nogle ting” (Interview med pædagoger i indskoling). 

Med ovenstående tilgang skaber pædagogerne et miljø hvor det er meget opdelt med pigerum og drengerum og dette gør at  performativitet  skabes ved at børnene møder kønsnormerne som pædagogerne opstiller ubevidst. Børnene lærer på denne måde at der eksisterer to køn og ligeledes hvad der er drenge legetøj og pige legetøj. 

For ikke at lave så skarp en opdeling som pige og drengerum kunne man kalde det rum A og B hermed neutralisere vi at det er et pigerum eller et drengerum på trods af aktiviteterne kan være forskellige og mere "drengeagtige" i det ene rum eller "pigeagtige" i det andet rum .

Narrativer:

Narrativ er et græsk ord og betyder fortælling.

Narrativer er et sæt af fortællinger/historier som knyttes til særlige handlings- eller hændelsesforløb. Menneskers opfattelse af verden og dem selv indlejres i narrativer, som de bruger til at forsøge, at forstå og forklare deres virkelighed med. Narrativer ændres hele tiden i relation til vores samspil og fortolkninger af verden. De narrativer, vi har som mennesker, viser vores billeder af den virkelighed, vi ser og befinder os i. Narrativer er også en del af det sociale rum, vi bevæger os i, hvor værdier, normer og forestillinger om virkeligheden bliver skabt gennem de italesættelser som sker.

Eksempel på narrativ i praksis:

”Jeg putter Brain Breaks ind af hensyn til drengene, og fx løbeturen er også noget, der hjælper dem, for de kan ikke holde sig så længe som pigerne, og også legetimen – fordi drengene generelt ikke kan koncentrere sig så længe som pigerne. Nogen gange laver vi også rene drengegrupper og pigegrupper i frikvarteret, hvis det fx er drengelege” 

Pædagogens fortælling indeholder flere narrativer, som gør at hun kønsopdeler drenge og piger. Gennem narrativerne skaber hun meningsfuldheder, som hun tilrettelægger hverdagen ud fra. Pædagogen laver brainbreaks for drengene, men ikke for pigerne. På denne måde bliver pædagogens narrativer magtfulde if. Børnenes skole- og SFO-liv, da narrativerne både kan bidrage til at åbne og udfordre børnenes deltagelse, men også at fastholde og tildele børnene særlige egenskaber fx på baggrund af deres køn. (litteratur: Normer for køn i pædagogisk arbejde - undervisningsmateriale til modul: køn, seksualitet og mangfoldighed på pædagoguddannelsen.)

Kategorisering:

Vi sætter hele tiden ting, mennesker og andet i en kasse, det ligger i os mennesker, at vi hurtigt skal afkode, om den anden er en ven eller fjende. I 2016 lavede Berlingske en fakta boks om mænd og kvinder, hvor de skrev hvad der karakteriserede mænd og hvad der karakteriserede kvinder. Men alle mænd er forskellige og alle kvinder er forskellige. Vi vil jo aldrig kunne sige at alle kvinder er loyale, fordi det er alle kvinder ikke, ligeledes vil vi ikke kunne sige at fyldt med selvtillid, fordi det er alle mænd ikke. Vi er alle forskellige, nogle er mænd er til mænd, nogle kan godt lide kage, andre kan godt lige pindsvin, så ja vi er alle helt vildt forskellige, men vi er helt vildt gode til at generalisere, fordi hvis man lyshåret pige er dum, så er alle lyshårede piger dumme.

Lige fra det sekund, vi kommer til verden, bliver vi kategoriseret. Hvis det er en pige, får hun lyserød tøj, skal lege med dukker og have langt hår. Et eksempel kan være, at der i børnehaver ofte er lavet et pige rum og et drengerum. Dette viser at der blev lavet en kategorisering i forhold til køn. De har bestemte forventninger til hvilke præferencer drenge og piger har og tillægger dem nogle normer og værdier. Men hvorfor kalde det for pige-og drengerum, og ikke bare dukkerummet og bilrummet. Fordi drengene har vel ligeså meget ret til at lege med dukker, som piger har. Men hvis en dreng leger med dukker, er han jo helt sikkert homoseksuel, og igen sætter vi mennesker i en kasse, ud fra hvad en dreng på 4 år leger med.

Børnene spejler sig i hinanden og pædagogerne, altså aflæser pædagogernes forventninger, indretningen og pædagogernes måde, at italesætte rummende på, det gør det svært for børnene at forhandle om deres positioner. De mister retten til selvbestemmelse, og de børn der afviger fra normen, kan hurtig komme til at føle sig anderledes.

Kilder:

https://www.dr.dk/levnu/psykologi/brevkasse-hvorfor-putter-vi-altid-alle-mennesker-i-kasser

https://www.bt.dk/danmark/avis-lavede-faktaboks-om-forskel-paa-maend-og-kvinder-og-saa-gik-nettet-amok

Hvad tænker vi om emnet?

Vi er enige om at drenge skal have lov til at være drenge og omvendt, dog skal vi have for øje ikke, at opdele rummene i drenge og pige rum i institutionen. Sådan at vi giver en chance til alle børn for, at fordybe sig i det, de kan lide uden at få et mærkat på sig som "underlig".

Det er vigtigt, at hvert menneske får lov til at skabe sin egen identitet og ikke føler sig forpligtet til, at gøre hvad andre gør. Dette er en ting som vi mener, vi bør have mere fokus på. Vi skal anerkendende hinanden i de valg vi træffer. Fx. skal vi anerkende drengen, der har lyst til, at lege med dukker i, at der intet forkert i det.