Mødet mellem mennesker

Kære læser

Det var blevet onsdag, og vi skulle for alvor i gang med vores første opgave på studiet. Vi mødtes på Baresso for at få en kop kaffe og starte dagen. Imens vi drak vores kaffe, observerede vi menneskene der var i lokalet omkring os. Først bemærkede vi to mænd, der stod i indgangen til Baresso. Den ene mand var iklædt jakkesæt, mens den anden var mere afslappet klædt i jeans og jakke. De hilste på hinanden med et håndtryk, som viser at de er ligeværdige og har gensidig respekt, hvilket også kendetegner en anerkendende relation ifølge Schibby. Manden i jakkesættet, sad meget afslappet med armene i siden og holdte øjenkontakten med den anden. Deres kropssprog var meget åbent, og man kunne fornemme at de kendte hinanden.  

Ved siden af os sad en anden studiegruppe, hvor stemningen var afslappet og der var plads til at joke lidt med hinanden. Vi kunne tydeligt mærke, at gruppen, dagene forinden, var blevet rystet sammen, da samtalen var flydende, og der ikke var akavede pauser. Alle medlemmer forsøgte at deltage aktivt i diskussionen og være en del af gruppen. Her er det især relevant, at se at gruppen fungerer som et arbejdsmæssigt fællesskab, hvilket Axel Honneth betegner som den solidariske sfære. Man er villig til at gøre mere for at passe ind og blive anerkendt når man er ny. Hvis at et medlem havde haft en dårlig morgen, ville personen gemme det væk for ikke at påvirke opfattelsen af en. Vi lagde mærke til at der var forskellige måder at komme ind i rummet og sige hej på alt efter hvilken person man er. Der var dog plads til alle forskelligheder. En person kom glad og morgenfrisk ind i rummet, hvorimod en anden kom mere forsigtig og genert. Heraf var det også tydeligt at mærke hvilket humør de forskellige gruppemedlemmer var i.     

Da vi forlod Baresso, observerede vi nogle børn der løb forbi. Der var meget kropskontakt i mødet mellem børnene og vi kunne fornemme at energiniveauet var højt, da de løb, slog til hinanden og råbte. Ud fra vores observation kan det tolkes som børnene har brug for at mærke hinanden fysisk, da deres verbale udtryk stadig er under udvikling. Børnene gjorde især brug af den fysiske kontakt til at anerkende hinanden med et klap på skulderen eller en lammer. 

Camilla oplevede et møde med en sælger på vej til Baresso. Sælgeren ville meget gerne i kontakt med hende, så han råber efter hende: “ Du har tabt noget”. Camilla vælger at ignorere det første gang han råber efter hende, men vender sig derefter om anden gang og kigger, men har ikke tabt noget. Han siger: “ Det var bare for at komme i kontakt med dig”. Sælgeren ville gerne i kontakt med hende og valgte en sjov indgangsvinkel, men det er ikke alle der opfatter det sådan. Camilla opfattede det som en krænkende opførsel, da hun at følte at det var respektløst og at han derfor gik over en personlig grænse. Hvis Camilla var stoppet op for at snakke, havde hun anerkendt den måde han forsøgte at komme i kontakt med hende på. 

Vi oplever at det er meget forskelligt, hvordan man hilser på hinanden, alt efter hvilke miljø og kontekst man befinder sig i. Bl.a. har vi snakket om at det også betyder noget hvilken kultur man kommer fra, for hvordan man siger hej, når der ingen relation er. Fx er det meget normalt i Danmark, at give hånd, hvor imod i Frankrig og Spanien er det mere normalt, med et kindkys, og kvinder giver fx ikke hånd. Når vi fx rejser til Saudi Arabien, viser vi respekt, ved at tildække os, da det er en del af deres kultur. Her har vi som mennesker en forforståelse, for en anden kultur end vores egen. Det gør at vi er med til at respektere og anerkende, den måde de har valgt at leve på.