Sproglige kompetencer



Hej bloggen! Dette indlæg kommer til at handle om de sproglige kompetencer og hvordan barnets sprog udvikler sig gennem tiden. Derudover vil vi komme ind på 10 gode råd omkring hvordan barnets sprog kan stimuleres samt hvordan pædagogen kan være med til at udvikle barnets sproglige kompetencer. 

Hvilke sproglige kompetencer er der?

Mennesker tilegner sig nogle forskellige kompetencer over en periode af tid. Tabel 2.3 viser hvornår børn kan tilegne sig forskellige sproglige kompetencer i forhold til forskellige alderstrin. Her kan man bl.a. se at det ikke er relevant at børn under 6 år har den kulturelle kompetence endnu.

I tabel 2.1 er de forskellige kompetencer defineret og grundigt beskrevet.

Det er vigtigt at tage i betragtning at et barn på 4 år sagtens kan være sprogligt kompetent selvom det ikke mestrer svære ord endnu, da at sproglige kompetencer er i forhold til ens alderstrin.

Hvordan udvikles sprog?
Barnets sprog udvikles igennem mange forskellige interaktioner og med mange forskellige forudsætninger. Børn lærer bedst når at emnet har deres interesse og de har lyst til og ønsker at bruge energi. Det er en forudsætning for deres sprogudvikling at de har en tryg tilknytning til både primære og sekundære omssorgspersoner. En anden forudsætning er at sproget bliver udviklet i forhold til barnets udviklingstrin og i barnets eget tempo. For at udvikle sit sprog er det vigtigt at det stimuleres vha. flere forskellige impulser. Herunder er aktiviteter med musik, sang, dans, bevægelse og leg især vigtige.  Det er også vigtigt at give barnet tid og rum til at kunne udtrykke sig samtidig med at man støtter sproget ved hjælp af gentagelse.
Case:
To pædagoger og en medhjælper står sammen på legepladsen og taler med hinanden. To drenge på 4 år kommer løbende hen til dem med store smil og opspærrede øjne. De har noget i hænderne, som de rækker op mod den ene pædagog, der har set dem og kommer dem i møde:

Barn 1: Heeeey, prøv lige at se HEEEER!!
Barn 2: VI FUNDT DEM!
Pædagog (peger med interesseret ansigtsudtryk på bærrene i drengenes hænder og siger i et informerende tonefald): Ja, det er RØNNEbær. De er rigtig sure.
Barn 2: Dem er megasmattede!
Pædagog: Man kan faktisk lave saft af dem. Vidste I det?
Barn 1: Der er total mange! Der er masser fler lige ovre...
Pædagog (afbryder): Man kan faktisk osse lave noget gelé af dem, som ikke er så surt.
(Pædagogen fortæller dem om ræven, der ikke kunne nå rønnebærrene og drengene lytter, mens de lægger nogle bær på fliserne og smatter dem ud med skoene. Drengene ser på pædagogen ind imellem og kommer med minimalytringer som ”mm” og ”ok”.
Pædagogens fortælling er slut)
Barn 1: KOM, Lasse!
(De to drenge løber af sted)

I forhold til casen ovenover, kan man snakke om hvad pædagogen gør forkert ved børnenes sprogudvikling. Pædagogen vælger at snakke om egen interesse fremfor at fokusere på hvad børnene fortæller og fordyber sig i fx at bærrene er smattede. Derudover kunne pædagogen med fordel have været nysgerrig og spurgt ind til børnenes oplevelse af bærrene, fremfor at informere om dem. Når barnet siger "Vi fundt dem" kunne man også hjælpe barnet til en bedre udtale ved at formulere et spørgsmål med den korrekte udtale fx "Hvad har i fundet?"

Hvordan stimuleres sprog?
10 råd til at stimuler dit barns sprog:

  1. Du kan vise interesse for barnet og det som barnet gerne vil tale om. Du viser barnet at det er vigtigt og interessant. 
  2. Stil et åbent spørgsmål, der giver barnet mulighed for svare på sin måde. Når du for eksempel læser en bog, så giv barnet plads til at være medfortæller.
  3. Giv altid barnet tid og plads til at svare. Børn har brug for at tænke sig om inden de svare. 
  4. Du kan udvide barnets sætning ved at gentage barnets sætning og påfylde et par ekstra ord. Et eksempel kunne være at barnet siger:" ’Se sommerfugl’. Så kan du gentage og udvide ved at sige ’Ja, se der flyver en flot, gul sommerfugl’.
  5. Gentag ord mange gange og sig det på forskellige måder og gerne med forskellige udtryksformer. 
  1. Følgende fem måder er særligt effektive, når børn skal lære at forstå nye ord:
• Brug et andet ord med tilsvarende betydning
• Brug gestik eller lyde til at vise, hvad ordet betyder
• Brug ordet i en anden sammenhæng
• Peg på billeder, der svarer til ordet
• Inddrag konkrete materialer, så dit barn kan danne sig et bilede af, hvad ordet betyder
  1. Henvis til tidligere erfaringer, og byg ovenpå disse, da det er lettere for barnet at lære ud fra noget han eller hun allerede kender.
  2. Hjælp barnet ved at lytte interesseret og spørg altid ind til den historie barnet fortæller. 
  3. Ret altid barnet ved at gentage sætningen i en korrekt form. Hvis barnet er i et trygt miljø vil barnet være i stand til at eksperimentere med sproget. 
Leg med sproget - det gør det sjovere at lære nye sætninger og ord. 

Hvad er pædagogens opgave?

Hvis vi ser på pædagogen opgave,  ligger det sig tæt op af ovenstående artikel, hvor der er taget udgangspunkt i forældrerens opgave. Kjeld Kjertmann nævner 20 punkter som beskriver hvordan pædagogen kan medvirker til at fremme barnets sprogudvikling.  Hvis vi sammenligner ovenstående punkter fra artiklen med Kjeld Kjertmanns punkter, er der mange ligheder. Dog har pædagogen tendens til at have en smule mere fokus på at lave opgaver til barnet for at fremme den sproglige udvikling.

Kilde: Sprogudvikling og sprogpædagogk i det moderne videnssamfund af Kjeld Kjertmann.

Hvad truer sprogudvikling i 2018?

Hver 7. savner mere tid med deres forældre

I dag bruger forældre mere tid med deres mobiltelefon end nogensinde, og derved er forældrene ikke altid nærværende og opmærksomme på deres barn. Barnet har brug for den voksnes nærvær for en sund tilknytning. Den tendens der er ved at ske, er at telefonen er med 365 dage om året og dette kan risikere at barnet får oplevelsen af det såkaldte "still face". Når barnet ikke får opmærksomhed, men istedet får still face , vil det for barnet virke som om at det ikke er eksisterende. Derimod kan man bruge ipad og telefon, som en slags pause - hvis barnet har behov for det. Vi skal være i stand til at være opmærksomme på, hvis barnet gerne vil have en pause, da barnet også kan blive overstimuleret. Det kan blandt andet komme til udtryk ved at barnet vende hovedet væk fra omsorgspersonen.

Kommentarer

  1. Gruppe 4B30. oktober 2018 kl. 05.48

    Hej.

    Rigtig godt blogindlæg. Vi synes I har lavet en rigtig god og forstående beskrivelse af sprogudvikling og sprogstimulering hos børn. Vi kan godt lide at I har taget udgangspunkt i en case.

    Vi kunne godt have tænkt os at det sidste afsnit om "Hvad truer sprogudvikling i 2018?" havde været uddybet lidt mere i forhold til netop sprogudvikling. Vi synes der mangler noget konkret om sproget, og det kunne fint have været udeladt da det virker lidt malplaceret i forhold til resten af indlægget.

    Mvh Gruppe 4B

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Affektiv afstemning

Billede
Hej bloggen! Emnet i dag vil handle om selvets udvikling og affektiv afstemning, som er et begreb fra Daniel Stern. Hvem er Daniel Stern? Daniel Stern er født i New York i 1934-2012. Han var professor i psykologi på universitetet i Geneve og havde stor indflydelse på udviklingspsykologi. Stern kombinerede psykoanalyse og moderne spædbarnsforskning, dvs. både human-og naturvidenskab. Han var særligt optaget af selvets udvikling ved spædbørn. For at finde mere information om Sterns teorier om spædbørn, relationer og udvikling, kan man læse hans egne bøger herunder "Barnets interpersonelle univers", "Et spædbarns dagbog" og "Moderskabskonstellationen" Stern snakker om selvets udvikling/lagkagemodellen Daniel Stern beskriver 5 forskellige lag, som ikke skal opfattes som stadier men som oplevelsesmåder, som hele tiden udvikles, ved at der kommer nye erfaringer til. Her er det vigtigt at huske at udviklingstrinene ikke ...
Læs mere

Teater og drama som værktøj

Billede
Hej bloggen! Jeg, Chandra, har valgt at skrive et blogindlæg om den teater og drama aktivitet jeg har været med til at udføre på valgfaget teater. Her har vi som gruppe været i gang med at planlægge en drama-aktivitet for 0-klasse på Sofiendalskolen, som jeg gerne vil fortælle jer mere om. Hvordan byggede vi vores aktivitet op? Vi har valgt at lade os inspirere af model 22 (impuls - optakt - eksperiment - afslutning - evaluering). Til start har vi planlagt, at vi har en navneleg for at skabe et godt anerkendende møde hvor børnene føler vi ser dem hver især. Derefter har vi valgt at arbejde med børnenes impuls ved at lave en klappeleg hvor niveauet er lavt, og alle børnene nemt kan inkluderes. Endvidere arbejder vi i impulsen med leg hvor vi bruger kroppen, så der bliver skabt en kultur hvor det er okay at være fjollet og stille sig frem i det æstetiske skabte rum. Udover arbejdet med kroppen, har vi valgt at vi i fællesskab med børnene skal agere hvordan man Bl.a. er ked af de...
Læs mere

Køn

Billede
Subjektivering: Judith Butlers mener at vi fødes som individer og dermed er køn ikke noget, der er, men derimod noget der gøres. I denne optik forstås den enkelte person ikke som én, der på forhånd har et ‘jeg’, som personen bringer ind i verden, men at dette ‘jeg’ netop skabes gennem subjektiveringsprocesser.  Køn, er noget der gøres i samspil med det enkelte individ og omverdenen.  Hun mener at vi kulturelt pålægger kønnet flere forskelle end der er.  For at blive til noget gennemgår individet nogle subjektiveringsprocesser. Personen afkoder de forventninger der er til dem. Hvis barnet fx afkoder sine forældre og gør som forældrene vil have, så bliver det forældrenes præferencer. Men man vil ikke altid acceptere det, man kan også afvise den forventning der er. Nogle gange skal de professionelle (pædagogen), også tilbyde andre præferencer end det "normale". På den måde kan pædagogen faciliteter, at børnene udfordres lidt. Dog skal barnet selv have val...
Læs mere