Seksualitet & Handicap
Hej bloggen
Denne uges indlæg vil handle om Seksualitet & Handicap.
Hvad er seksualitet? Seksualitet er en væsentlig del af hverdagslivet og omfatter meget andet end samleje og reproduktion. Begrebet seksualitet omhandler bl.a. nydelse, intimitet, seksuel orientering, fantasier, drifter og erotik. Det omfatter både seksuelle behov og seksuel identitet og er desuden knyttet til vores selvopfattelse. Dette gælder også mennesker med udviklingshæmning.
WHO's definition på seksualitet:Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en menneskeret.
Den seksuelle udvikling
Trygheds og sansefasen: ca. 0-1,5 år. Barnet er afhængig af de voksne. Barnet har ingen fornemmelse af det er privat. Barnets oplever fornemmelser af lyst/behag ved at kroppen bliver stimuleret - som ved bleskift, babymassage, bad osv. Barnet sanser med læberne og områderne ved munden (erogene zone), hvorfor barnet putter alt i munden. Hud kontakt og sansekontakt er vigtig. Den basale tillid og tryghed er vigtig.Mennesker med særlige behov: Den kropslige kropskontakt kan være svær. De vil ikke altid røres, masseres osv. De kan have manglende evne til at tolke signaler. Fastholdelse af opmærksomhed i den basale tryghed kan være svær. Det kan være svært for en forældre med ADHD at være nærværende på barsel, fordi de ofte har brug for at der skal ske noget nyt hele tiden.
Selvstændighedsfasen: 1,5-4 år. Selvstændighed og løsrivelse. Erogenzone ved endetarmsåbningen. Begynder selv bevidst at stimulere sig selv. Renlighedstræning. Det er vigtigt at barnet ikke oplever det som skamfuldt at røre ved sig selv. Barnets udvikling kan hæmmes. Begyndende forståelse for at være privat. Barnet lærer om grænser og spørger nysgerrigt.Det er vigtigt at spørge barnet om lov, og stoppe når der bliver sagt nej. Det kan være svært at frigøre sig, hvis man ikke selv kan gå på toilet, skære maden ud osv. grundet sit handicap. Forældre kan komme til at kompensere og tænke: "det er synd for mit barn, så jeg gør det lige for dem". Mennesker med særlige behov kan have forstyrret kropskontakt. De skal have kontakt på egne præmisser - de får ikke altid den kontakt de søger. Forældrene kan komme til at overservicere deres barn, og det kan gøre at de mister egne evner.
Kønsidentitetsfasen: 4-6 år. Børnene er opmærksomme på hinanden, og sig selv. De vil gerne eksperimentere, blandt andet med lege. Det er også her ødipuskomplekset kan opstå. Det er vigtigt at der altid bliver svaret på børnenes spørgsmål omkring seksualitet. Eksempelvis kan man sige, hvis barnet spørg hvordan barnet er kommet til verden: "far og mor gav hinanden en stor krammer og så blev du lavet" eller "far og mor var nøgne og gav hinanden en stor krammer og så blev du lavet med kærlighed".Det er forbudt at putte ting ind i huller. Og forbudt at gøre noget som den anden part ikke vil være med til. De bliver mere bevidste om onani, og nysgerrig omkring seksualitet og kroppen. De eksperimentere med sproget og viser sig frem.Ofte mangler børn med særlige behov, nogle jævnbyrdige at spejle sig i og eksperimentere med. Det er ikke altid, at der er nogen i nærheden af dem og hvem skal de så lege doktorleg med? Der er ikke altid steder tilgængelige, hvor børnene kan lege doktorleg. De har også behov og lyst til at lege doktorleg selvom at de lever med et handicap. De har ofte manglende kendskab til egen krop. Skæld ud kan hæmme deres udvikling, og det er derfor også vigtigt med åbenhed.
Den skjulte fase: 6-12 år. Barnet udvikler sine sociale evner. Barnet er nysgerrig og søgende. Børn er generte overfor voksne men taler med hinanden. Begyndende forelskelse og tiltrækning af andre. Leger seksuelle lege. Elsker frække ord og surfer på nettet.Børnene lukker sig lidt omkring deres seksualitet og bliver mere private. Drenge får deres første sædafgang, og piger får menstruation. De voksne skal være der for dem, når de har brug for det.Det sociale kan være svært for mennesker med særlige behov, fordi de har manglende evne til at tale med jævnaldrene. Den kropslige udvikling er ofte foran den mentale udvikling. De kan have manglende fornemmelse af grænser - hvor må man pille henne og hvor må man ikke, eksempelvis i et supermarked eller hjemme på værelset? Følelsen af at være forkert, føle sig anderledes kan sætte sig dybt og fører til lavt selvværd.
Puberteten: 12-18 år. Den unge finder sig selv og sin egen plads. Den barnlige seksualitet bliver til en voksen seksualitet. Hormonproduktionen startes. Forvirrede tid. Udvikler selvstændighed. Retten til egen krop og privatliv.Her sker en proces, hvor den unge frigøreres fra forældrene. Dog har den unge stadig brug for sine forældre og vide at de er der. Det er naturligt at den unge vil begynde at lukke mere af. Mange vil altid være børn inde i hovedet, selvom deres krop måske er meget ældre. Eksempel: En 40-årig mand, som er et barn inde i hovedet. Vi kommer ofte til at tale til dem som om de er børn, og se dem som børn. Frigørelsen kan være svær, hvis man er afhængig af hjælp. Biologisk, psykologisk og social forståelse - man er nød til at arbejde ind i alle niveauer fordi personen kan være forskellige steder. De kan have dårlig selvopfattelse. De oplever at blive afvist. Selvforståelse og identitetsforståelse kan være svært, fordi mange ikke ser sig selv som handicappede. Og de ved ikke hvor de skal kigge hen eller lede, for at der er størst chance for at få en kæreste. De lader sig måske grænseoverskride, fordi de ikke kender deres egne grænser eller kan sige fra.
Hvad er et handicap, både fysisk og psykisk?
Et handicap kan både være fysisk og psykisk. Det er mennesker med nedsat funktionsevne. Et handicap kan ændre sig. Psykisk lidelser kan ændre sig. De som er handicappede, har ret til seksuel aktivitet. Men nogle gange/ofte har de brug for professionel støtte. Ser man på et kognitiv handicap, kan der være forskel på om det er medfødt eller noget man har fået senere hen i livet.
Fysiske handicaps: Fx lammelse, muskelsvind, synshandicap, downsyndrom mm. De fysiske handicaps kan blive meget praksisorienteret arbejde for pædagogen. Mange af dem som sidder i kørestol, lider af hudsult. Vi som mennesker har behov for hud mod hud berøring. Det kan være svært at have en fornemmelse for egen kropsforståelse - måske har de aldrig set sig selv bagfra. Ønsket om en kæreste og forelskelse kan være stort. I forhold til onani, kan det være svært hvis de ikke selv kan, og måske er der behov for hjælpemidler. Som pædagoger skal vi skelne mellem hvad der er privat og ikke privat. Selvom de kan være meget fysisk handicappede har de stadig retten til deres egen krop. Vi skal stadigvæk hjælpe dem, og gøre alt for dem, hvis de ikke selv kan. De har ret til at sige nej, hvis de ikke ved hvad der er okay og ikke okay. Som pædagog skal man altid spørge: " er det okay, det jeg gør nu" indeni man foretager noget. Mange gange sker det, at pædagogen tager det som en selvfølge at det er iorden, fordi vedkommende måske ikke selv kan varetage opgaven.
Psykisk sygdom: Fx psykose, depression, angst, skizofreni mm. Når psyken er påvirket rammer det ofte seksualiteten. Det kommer til udtryk ved at skeden bliver tør, sex lysten bliver nedsat, og der kan forekomme rejsningsbesvær. Seksualiteten har måske ikke det store fokus, hvis man lider af en psykisk sygdom. Der kan opstå misforståelser, hvis omsorgspersonen ser situationen helt anderledes end borgeren. Pædagogen er måske ikke opmærksom på, at de også har en seksualitet. Meget medicin påvirker også sexlivet. Længerevarende sygdom betyder ofte manglende viden og erfaring, som kan få konsekvenser. Det kan for eksempel være at man har været væk fra skolen, grundet en længere varende sygdom og derfor får nogle huller i skemaet. Borderline er en diagnose, som kan være en senfølge efter et seksuelt overgreb.
Hvordan kan vi støtte og vejlede mennesker med særligt behov med sex
Eksempel:
Nedenfor er der en artikel, om en 14-årig udviklingshæmmet pige har et funktionsniveau som en toårig. Ligesom alle andre teenagere oplever hun, at hendes krop bliver kønsmoden. Hun får bryster, menstruation og føler lyst - ganske ligesom alle andre piger i den alder. Men hun har ikke en bevidsthed og forståelse, der kan begribe og håndtere det, der sker med hendes krop.
Det er vigtigt, at vi som pædagoger møder mennesket hvor det er. Det er i situationen ovenfor, vigtig vi støtter pigen og hjælper hende med at forstå hvad der sker, med hendes krop, og vigtigst af af, sørger for vise det her ikke er pinligt, men altså noget helt naturligt, som sker med alle mennesker.
Det kan også være, vi en dag står i en situation med en pige der har down syndrom, og faktisk har en idé om hvad sex er, og måske endda ses med nogle fyrer. I denne situation, vil det være vigtig at vi lærer pigen, hvad er sex, hvordan siger vi fra, hvad er okay, og hvad er ikke okay, lærer hende prævention, og om at det godt kan være hun bliver såret, hvis fyren en dag, gør det forbi med hende. Igen er det vigtigt, at vi møder hende hvor hun er, snakker naturligt om emnet, vejleder hende, personalet der snakker med hende, bør også være en tryghedsperson.
Kilde:https://www.jv.dk/livsstil/Handicappede-har-ogsaa-lyst-til-sex/artikel/1666583
Hvorfor er det vigtig at have fokus på seksualitet?
Som pædagog kan det være svært og angst provokerende at skulle forholde sig til seksualitet ved borgere og børn, da det kan være over ens grænse at skulle hjælpe med dette. Vi er dog forpligtet til at hjælpe, eller indhente hjælp da der i service loven står at man skal fokusere på det hele menneske, hvilket seksualitet også hører ind under. Det er især vigtigt at have fokus på dette, ved mennesker med handicap, fordi de går glip af erfaringer fra barndommen. Når de rammer puberteten er det ekstra svært, da de ikke har samme muligheder for at frigøre sig fra forældrene, hvis de har brug for hjælp i hverdagen. Selvom man har et handicap, har man stadig behov for både at føle sig selvstændig, men også samtidig få nærvær, omsorg og intimitet. Men så er man nødt til at tænke ''hvordan kan jeg hjælpe denne person, med at få mere kropskontakt og nydelse'' fx, det behøver ikke være at man hyrer hjælp udefra, men at man finder nogle hjælperedskaber.
Hvorfor er det vigtig at lave en seksualpolitik både for borgeren og for de ansatte?
Det er vigtig at have en seksualpolitik, da at vi som ansatte kan komme ud i nogle grænseoverskridende situationer, og at vi skal passe på os selv og borgeren. Ved at institutionerne laver en seksualpolitik, er der mulighed for at medarbejderne ved hvordan de skal reagere og håndtere situationer, der omhandler seksualitet. Med en seksualpolitik skabes der også et øget fokus på seksualitet ved borgere med særlige behov, og derved kan de få hjælp og rådgivning i deres seksualitet. Den er med til at skabe fælles værdier, holdninger og grænser, som gør at man kan føle sig tryg og sikker i sit arbejde med det hele menneske, og samtidig hjælpe borgeren med at føle sig anerkendt som et seksuelt væsen.
https://bupl.dk/artikel/seksualvejledning-boernene-vidste-ikke-om-de-var-pige-eller-dreng/
Denne uges indlæg vil handle om Seksualitet & Handicap.
Hvad er seksualitet? Seksualitet er en væsentlig del af hverdagslivet og omfatter meget andet end samleje og reproduktion. Begrebet seksualitet omhandler bl.a. nydelse, intimitet, seksuel orientering, fantasier, drifter og erotik. Det omfatter både seksuelle behov og seksuel identitet og er desuden knyttet til vores selvopfattelse. Dette gælder også mennesker med udviklingshæmning.
WHO's definition på seksualitet:Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler heller ikke om, hvorvidt vi opnår orgasme, og endelig er det ikke summen af et erotisk liv. Det kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Det udtrykkes i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en menneskeret.
Den seksuelle udvikling
Trygheds og sansefasen: ca. 0-1,5 år. Barnet er afhængig af de voksne. Barnet har ingen fornemmelse af det er privat. Barnets oplever fornemmelser af lyst/behag ved at kroppen bliver stimuleret - som ved bleskift, babymassage, bad osv. Barnet sanser med læberne og områderne ved munden (erogene zone), hvorfor barnet putter alt i munden. Hud kontakt og sansekontakt er vigtig. Den basale tillid og tryghed er vigtig.Mennesker med særlige behov: Den kropslige kropskontakt kan være svær. De vil ikke altid røres, masseres osv. De kan have manglende evne til at tolke signaler. Fastholdelse af opmærksomhed i den basale tryghed kan være svær. Det kan være svært for en forældre med ADHD at være nærværende på barsel, fordi de ofte har brug for at der skal ske noget nyt hele tiden.
Selvstændighedsfasen: 1,5-4 år. Selvstændighed og løsrivelse. Erogenzone ved endetarmsåbningen. Begynder selv bevidst at stimulere sig selv. Renlighedstræning. Det er vigtigt at barnet ikke oplever det som skamfuldt at røre ved sig selv. Barnets udvikling kan hæmmes. Begyndende forståelse for at være privat. Barnet lærer om grænser og spørger nysgerrigt.Det er vigtigt at spørge barnet om lov, og stoppe når der bliver sagt nej. Det kan være svært at frigøre sig, hvis man ikke selv kan gå på toilet, skære maden ud osv. grundet sit handicap. Forældre kan komme til at kompensere og tænke: "det er synd for mit barn, så jeg gør det lige for dem". Mennesker med særlige behov kan have forstyrret kropskontakt. De skal have kontakt på egne præmisser - de får ikke altid den kontakt de søger. Forældrene kan komme til at overservicere deres barn, og det kan gøre at de mister egne evner.
Kønsidentitetsfasen: 4-6 år. Børnene er opmærksomme på hinanden, og sig selv. De vil gerne eksperimentere, blandt andet med lege. Det er også her ødipuskomplekset kan opstå. Det er vigtigt at der altid bliver svaret på børnenes spørgsmål omkring seksualitet. Eksempelvis kan man sige, hvis barnet spørg hvordan barnet er kommet til verden: "far og mor gav hinanden en stor krammer og så blev du lavet" eller "far og mor var nøgne og gav hinanden en stor krammer og så blev du lavet med kærlighed".Det er forbudt at putte ting ind i huller. Og forbudt at gøre noget som den anden part ikke vil være med til. De bliver mere bevidste om onani, og nysgerrig omkring seksualitet og kroppen. De eksperimentere med sproget og viser sig frem.Ofte mangler børn med særlige behov, nogle jævnbyrdige at spejle sig i og eksperimentere med. Det er ikke altid, at der er nogen i nærheden af dem og hvem skal de så lege doktorleg med? Der er ikke altid steder tilgængelige, hvor børnene kan lege doktorleg. De har også behov og lyst til at lege doktorleg selvom at de lever med et handicap. De har ofte manglende kendskab til egen krop. Skæld ud kan hæmme deres udvikling, og det er derfor også vigtigt med åbenhed.
Den skjulte fase: 6-12 år. Barnet udvikler sine sociale evner. Barnet er nysgerrig og søgende. Børn er generte overfor voksne men taler med hinanden. Begyndende forelskelse og tiltrækning af andre. Leger seksuelle lege. Elsker frække ord og surfer på nettet.Børnene lukker sig lidt omkring deres seksualitet og bliver mere private. Drenge får deres første sædafgang, og piger får menstruation. De voksne skal være der for dem, når de har brug for det.Det sociale kan være svært for mennesker med særlige behov, fordi de har manglende evne til at tale med jævnaldrene. Den kropslige udvikling er ofte foran den mentale udvikling. De kan have manglende fornemmelse af grænser - hvor må man pille henne og hvor må man ikke, eksempelvis i et supermarked eller hjemme på værelset? Følelsen af at være forkert, føle sig anderledes kan sætte sig dybt og fører til lavt selvværd.
Puberteten: 12-18 år. Den unge finder sig selv og sin egen plads. Den barnlige seksualitet bliver til en voksen seksualitet. Hormonproduktionen startes. Forvirrede tid. Udvikler selvstændighed. Retten til egen krop og privatliv.Her sker en proces, hvor den unge frigøreres fra forældrene. Dog har den unge stadig brug for sine forældre og vide at de er der. Det er naturligt at den unge vil begynde at lukke mere af. Mange vil altid være børn inde i hovedet, selvom deres krop måske er meget ældre. Eksempel: En 40-årig mand, som er et barn inde i hovedet. Vi kommer ofte til at tale til dem som om de er børn, og se dem som børn. Frigørelsen kan være svær, hvis man er afhængig af hjælp. Biologisk, psykologisk og social forståelse - man er nød til at arbejde ind i alle niveauer fordi personen kan være forskellige steder. De kan have dårlig selvopfattelse. De oplever at blive afvist. Selvforståelse og identitetsforståelse kan være svært, fordi mange ikke ser sig selv som handicappede. Og de ved ikke hvor de skal kigge hen eller lede, for at der er størst chance for at få en kæreste. De lader sig måske grænseoverskride, fordi de ikke kender deres egne grænser eller kan sige fra.
Hvad er et handicap, både fysisk og psykisk?
Et handicap kan både være fysisk og psykisk. Det er mennesker med nedsat funktionsevne. Et handicap kan ændre sig. Psykisk lidelser kan ændre sig. De som er handicappede, har ret til seksuel aktivitet. Men nogle gange/ofte har de brug for professionel støtte. Ser man på et kognitiv handicap, kan der være forskel på om det er medfødt eller noget man har fået senere hen i livet.
Fysiske handicaps: Fx lammelse, muskelsvind, synshandicap, downsyndrom mm. De fysiske handicaps kan blive meget praksisorienteret arbejde for pædagogen. Mange af dem som sidder i kørestol, lider af hudsult. Vi som mennesker har behov for hud mod hud berøring. Det kan være svært at have en fornemmelse for egen kropsforståelse - måske har de aldrig set sig selv bagfra. Ønsket om en kæreste og forelskelse kan være stort. I forhold til onani, kan det være svært hvis de ikke selv kan, og måske er der behov for hjælpemidler. Som pædagoger skal vi skelne mellem hvad der er privat og ikke privat. Selvom de kan være meget fysisk handicappede har de stadig retten til deres egen krop. Vi skal stadigvæk hjælpe dem, og gøre alt for dem, hvis de ikke selv kan. De har ret til at sige nej, hvis de ikke ved hvad der er okay og ikke okay. Som pædagog skal man altid spørge: " er det okay, det jeg gør nu" indeni man foretager noget. Mange gange sker det, at pædagogen tager det som en selvfølge at det er iorden, fordi vedkommende måske ikke selv kan varetage opgaven.
Psykisk sygdom: Fx psykose, depression, angst, skizofreni mm. Når psyken er påvirket rammer det ofte seksualiteten. Det kommer til udtryk ved at skeden bliver tør, sex lysten bliver nedsat, og der kan forekomme rejsningsbesvær. Seksualiteten har måske ikke det store fokus, hvis man lider af en psykisk sygdom. Der kan opstå misforståelser, hvis omsorgspersonen ser situationen helt anderledes end borgeren. Pædagogen er måske ikke opmærksom på, at de også har en seksualitet. Meget medicin påvirker også sexlivet. Længerevarende sygdom betyder ofte manglende viden og erfaring, som kan få konsekvenser. Det kan for eksempel være at man har været væk fra skolen, grundet en længere varende sygdom og derfor får nogle huller i skemaet. Borderline er en diagnose, som kan være en senfølge efter et seksuelt overgreb.
Hvordan kan vi støtte og vejlede mennesker med særligt behov med sex
Eksempel:
Nedenfor er der en artikel, om en 14-årig udviklingshæmmet pige har et funktionsniveau som en toårig. Ligesom alle andre teenagere oplever hun, at hendes krop bliver kønsmoden. Hun får bryster, menstruation og føler lyst - ganske ligesom alle andre piger i den alder. Men hun har ikke en bevidsthed og forståelse, der kan begribe og håndtere det, der sker med hendes krop.
Det er vigtigt, at vi som pædagoger møder mennesket hvor det er. Det er i situationen ovenfor, vigtig vi støtter pigen og hjælper hende med at forstå hvad der sker, med hendes krop, og vigtigst af af, sørger for vise det her ikke er pinligt, men altså noget helt naturligt, som sker med alle mennesker.
Det kan også være, vi en dag står i en situation med en pige der har down syndrom, og faktisk har en idé om hvad sex er, og måske endda ses med nogle fyrer. I denne situation, vil det være vigtig at vi lærer pigen, hvad er sex, hvordan siger vi fra, hvad er okay, og hvad er ikke okay, lærer hende prævention, og om at det godt kan være hun bliver såret, hvis fyren en dag, gør det forbi med hende. Igen er det vigtigt, at vi møder hende hvor hun er, snakker naturligt om emnet, vejleder hende, personalet der snakker med hende, bør også være en tryghedsperson.
Kilde:https://www.jv.dk/livsstil/Handicappede-har-ogsaa-lyst-til-sex/artikel/1666583
Hvorfor er det vigtig at have fokus på seksualitet?
Som pædagog kan det være svært og angst provokerende at skulle forholde sig til seksualitet ved borgere og børn, da det kan være over ens grænse at skulle hjælpe med dette. Vi er dog forpligtet til at hjælpe, eller indhente hjælp da der i service loven står at man skal fokusere på det hele menneske, hvilket seksualitet også hører ind under. Det er især vigtigt at have fokus på dette, ved mennesker med handicap, fordi de går glip af erfaringer fra barndommen. Når de rammer puberteten er det ekstra svært, da de ikke har samme muligheder for at frigøre sig fra forældrene, hvis de har brug for hjælp i hverdagen. Selvom man har et handicap, har man stadig behov for både at føle sig selvstændig, men også samtidig få nærvær, omsorg og intimitet. Men så er man nødt til at tænke ''hvordan kan jeg hjælpe denne person, med at få mere kropskontakt og nydelse'' fx, det behøver ikke være at man hyrer hjælp udefra, men at man finder nogle hjælperedskaber.
Hvorfor er det vigtig at lave en seksualpolitik både for borgeren og for de ansatte?
Det er vigtig at have en seksualpolitik, da at vi som ansatte kan komme ud i nogle grænseoverskridende situationer, og at vi skal passe på os selv og borgeren. Ved at institutionerne laver en seksualpolitik, er der mulighed for at medarbejderne ved hvordan de skal reagere og håndtere situationer, der omhandler seksualitet. Med en seksualpolitik skabes der også et øget fokus på seksualitet ved borgere med særlige behov, og derved kan de få hjælp og rådgivning i deres seksualitet. Den er med til at skabe fælles værdier, holdninger og grænser, som gør at man kan føle sig tryg og sikker i sit arbejde med det hele menneske, og samtidig hjælpe borgeren med at føle sig anerkendt som et seksuelt væsen.
https://bupl.dk/artikel/seksualvejledning-boernene-vidste-ikke-om-de-var-pige-eller-dreng/
Hej :)
SvarSletVi synes at i har lavet en spændende blog og i kom godt omkring mange ting
Hvilke teoretiker har i brugt?
Hvem har skrevet om Den seksuelle udvikling ?
Hvorfor er det vigtigt at anerkende et seksuelt væsen? som i har skrevet sidst i jeres blog?
Hilsen 1B